Reiki Healing

Hvad er reiki-healing?

Reiki-healing kommer fra Japan og betyder universel livsenergi. Reiki trækker energi til dig gennem mine hænder i netop den mængde og med det formål, som du har brug for på det givne tidspunkt. Energien går derhen, hvor der er brug for den. Det er altså dit eget system, der bestemmer, hvad der heales.

Healing virker både på det fysiske, psykiske og spirituelle plan. Fysisk gennem at lindre smerter, fjerne spændinger samt rense og bringe kroppen i ro og harmoni. Psykisk ved at opløse blokeringer, bearbejde følelser og skabe balance mellem krop og sjæl. Spirituelt er reiki-healing et virkningsfuldt redskab i den personlige udvikling og støtter dig i at gå videre i den proces, som du gennemgår.


Hvordan foregår det?

Først taler vi om, hvad du ønsker hjælp til. Derefter ligger du sig på briksen (påklædt) under et tæppe. Jeg ligger mine hænder på dig i forskellige håndpositioner og lader energien strømme. Reikien lader sig ikke påvirke af tanker, tro eller lignende. Den vil opfylde og støtte den enkeltes behov – også på de ikke bevidste områder.


Hvordan føles det?

Det er meget forskelligt, hvad man mærker. Nogen ser farver og billeder. Andre mærker prikken, varme eller kulde, lethed eller strømninger. Men ingen beskrivelse kan gøres fyldestgørende – det bedste er at opleve det selv.  

Under alle omstændigheder er det vigtigt at vide, at det ikke har nogen betydning for effekten af healingen, hvad man mærker eller ikke mærker.

En behandling varer 1-1,5 time.